Færdselsuheld foran Den Fri Hestehaveskole

Image
Færdselsuheld foran Den Fri Hestehaveskole
En 27-årig kvindelig sosu-assistent ved Skanderborg Kommune kom onsdag kl. 12.40 i klemme med sin tjenestebil mellem en svingende skolebus og autoværnet foran Den Fri Hestehaveskole på Langelinie.
Kvinden kom kørende ad Langelinie i vestlig retning bag en skolebus, der sænkede farten for at svinge til venstre ind til skolen for at hente elever. I mellemtiden var kvinden trukket ud til overhaling, hvorfor hun ramte ind i siden af bussen.
Overfor redningsmandskabet klagede kvinden over smerter i ryg og nakke, men en scanning på sygehuset har godtgjort, at kvinden rent fysisk er sluppet heldigt fra uheldet.
En Falck-vogn blev rekvireret til at bugsere den beskadigede bil væk, mens skolebussen kun fik beskadiget en dør, hvilket ikke forhindrede, at den kunne fortsætte den planlagte tur med at bringe skolebørn hjem.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block