Kort før klokken 16.30 skete en voldsom gaseksplosion i en bolig på hjørnet af Kollens Møllevej og Tåstrupvej i Stjærs bymidte.
Eksplosionen var så kraftig, at hovedparten af huset kort og godt blev jævnet med jorden, ligesom eksplosionen har anrettet skade på bygninger i umiddelbar nærhed. Bl.a. er ruder knust i adskillige bygninger.
Det er i skrivende stund uvist, om der var mennesker tilstede i huset ved eksplosionen. Boligen beboes ifølge Folkebladets oplysninger af en ældre enlig kvinde. Boligen skal for ganske nyligt have fået foretaget en naturgas-installation.
Politi og brandvæsen var hurtigt fremme og mens slukningsarbejdet stod på var der politiafspærring i en større rundkreds. Dette bl.a. grundet yderligere eksplosionsfare fra den lækkede gasledning.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.27. Billedet øverst er taget af en lokal borger klokken 16.35.
Del på