Fra onsdag til torsdag blev der begået to indbrud i håndværkerbiler i det vestlige Galten.
På Sangsvane Alle skaffede tyven sig på et tidspunkt mellem onsdag kl. 15.33 og torsdag kl. 08.13 adgang til en hvid VW varebil. Ved at lave to huller i venstre sidedør kunne låsemekanismen aktiveres.
Fra varerummet stjal tyven en Honda benzin-generator samt elværktøj af mærket Milwaukee, herunder en bajonetsav, en rørskærer samt 18V-batterier og en kasse med diverse spændebånd. Den samlede værdi af det stjålne er opgjort til ca. 35.000 kr.
Nogle hundrede meter nordligere på Horsegaard stod en Ford Transit for skud på et tidspunkt mellem onsdag kl. 04. og torsdag kl. 12.
Fremgangsmåden var den samme med indbrud via en sidedør. Fra varerummet blev der stjålet en værktøjstaske med håndværktøj og elværktøj.