Image
Foto: Rigspolitiet
Søndag kl. 23.08 modtog politiet anmeldelse om et indbrud i en landejendom på Hammelvej i Låsby.
Ved hjælp af en videoovervågning var ejendommens ejer blevet opmærksom på, at to gerningsmænd var trængt ind i et udhus.
Efter at have alarmeret politiet løb anmelderen ud og lykkedes med at pågribe den ene af gerningsmændene, der forsøgte at stikke af fra stedet.
Da politiet nåede frem overtog de den pågrebne og kort efter fandt man også frem til den anden gerningsmand.
De to blev anholdt, sigtet for indbrud og senere løsladt efter endt afhøring.
Der var tale om to 23-årige mænd fra henholdsvis Åbyhøj og Låsby.