Image
Foto: Rigspolitiet
Mandag kl. 15.35 skete et alvorligt færdselsuheld i rundkørslen Østergårdsvej-Århusvej-Klankvej.
En traktor med påhængsvogn kom kørende ad Østergårdsvej i sydlig retning. På vej ud ad rundkørslen for at køre mod øst ad Århusvej, væltede en kran med grab, der stod på vognen, ned over en personbil, der blev voldsomt beskadiget.
Føreren af bilen blev kvæstet og er indlagt på hospitalet, men har ifølge politiet ikke pådraget sig livsfarlige skader.
Den konkrete årsag til at vognen væltede kendes ikke. Det er politiet i gang med at klarlægge.