Image
Foto: Rigspolitiet
Klokken 02.08 natten til fredag modtog politiet anmeldelse fra en person, som på Hedevej i Herskind havde truffet en ung mand, der kom gående i bare tæer.
Vedkommende oplyste til anmelderen, at han havde været passager i en bil som kort forinden var forulykket.
Anmelderen tilkaldt en patrulje og da politiet nåede frem, fandt man personbilen i nærheden.
Det var patruljens opfattelse at den unge mand selv havde ført bilen, idet man vurderede at der ikke havde været andre i bilen. Dette skal undersøges nærmere.
Den unge mand – en 17-årig fra Galten – blev vurderet påvirket af alkohol, hvorfor han blev anholdt og indbragt til blodprøveudtagning.