Image
Foto: Rigspolitiet
Klokken 0.38 natten til torsdag skete der et solouheld på Herningmotorvejen ved Harlev.
Et vidne havde set en bil, der var endt i rabatten. Da patruljen kom til stedet, kunne de se bilen ligge på taget med havariblinket tændt. Der lå en person på bilens bagsæde, han var ved bevidsthed, men betjentene kunne ikke få ham i snak.
Ambulancepersonalet hjalp den 42-årige mand ud af bilen, og det viste sig, at han var spirituspåvirket. Betjentene fik afklaret, at der ikke havde været andre personer i bilen, og den 42-årige mand blev sigtet for spirituskørsel, hvorefter han blev kørt til Aarhus Universitetshospital for videre behandling.