En 38-årig mandlig bilist fra Låsby blev fredag kl. 23.45 standset af en politipatrulje nær krydset Søringen/Låsbyvej i Galten. Bilisten, der havde en trailer med en speedbåd spændt efter sin varevogn, blev fundet spirituspåvirket og blev taget med for udtagelse af en blodprøve.