Tre varebiler opbrudt i Herskind

Image
Foto: Rigspolitiet

Natten til torsdag blev Herskind atter ramt af en bølge af indbrud i håndværkerbiler.

På Vibevænget skaffede gerningsmanden sig i løbet af natten adgang til en varebil ved at knuse en siderude ved førersædet. Fra bilen blev der stjålet en splicer (redskab til fiberkabler) samt en Metabo boremaskine

På Bøgeskovvej i Herskind gik det på et tidspunkt imellem onsdag kl. 22 og torsdag kl. 08 ud over en Renault Trafic varevogn. Der var ingen synlige opbrudstegn, men fra varerummet blev der stjålet nyere elværktøj af mærket DeWalt, alt mærket med grøn spraymaling.

På en anden adresse på Bøgeskovvej blev en Ford Transit udsat for indbrud via underboring af låsen på en sidedør. Udåden skete på et tidspunkt imellem onsdag kl. 15.30 og torsdag kl. 6.30.

Fra bilens varerum stjal tyven diverse elværktøj af mærket Milwaukee, bl.a. en rundsav, en bajonetsav, en skruemaskine, en slagboremaskine og batterier.

Del på
Super Brugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block