Image
Foto: Rigspolitiet
Onsdag kl. 19.10 blev SuperBrugsen i Galten frastjålet varer for knapt 15.000 kroner.
Overvågningsbilleder dokumenterer, hvorledes en 50-60 årig udenbys kvinde kører rundt i butikken og fylder vognen med spiritus, rødvin, kød, julekalendere samt en mængde slik og chokolade og ruller ud igen igennem indgangen til frugt- og grøntafdelingen.
Det er tredje gang kvinden gør noget lignende i SuperBrugsen. Man kan genkende hende fra tidligere, og politiet efterforsker nu sagen.
Til at imødegå gentagelser øger SuperBrugsen bemandingen en smule i en længere periode for især at kunne være ekstra opmærksomme i ydertimerne af åbningstiden, indtil man får fat i vedkommende.