Image
Foto: Rigspolitiet
En Renault håndværkerbil, der holdt parkeret på Frejasvej i Galten, er blevet ribbet for værktøj på et tidspunkt mellem torsdag kl. 15.30 og mandag kl. 06.45.
Tyven skaffede sig adgang ved at bore to huller ved bilens højre sidedør således at låsemekanismen kunne påvirkes.
Fra bilen lastrum blev der stjålet en mængde elværktøj af mærkerne Metabo, Hilti og Fluke. Der blev bl.a. stjålet en vinkelsliber, en slagnøgle, en skruemaskine, en elmåler, et tang-amperemeter, en laser-afstandsmåler samt tilhørende batterier.