Galten FS' U-16 piger rykker op

Image
Galten FS' U-16 piger rykker op
Øverst fra venstre ses: Mia, Frederikke, Signe, Sofie, Sofie og Chris. Nederst fra venstre: Maria, Simone, Mia og Frederikke. På billedet mangler Maria H.P.
U16-håndboldpigerne fra Galten FS har spillet en rigtig flot 1. halvdel af sæsonen, hvilket nu resulterer i en oprykning til AA rækken.  
Sæsonen startede ellers kaotisk for holdet, som stod uden trænere. GFS havde svært ved at finde en træner til holdet, men med stor indsats fra pigerne lykkedes det at få Chris Leth til at videreføre det flotte arbejde Steen Madsen og Jesper Jensen havde udrettet de seneste år.  Til sæsonstart var der kun syv piger på holdet, så de gav hinanden ”håndslag” på at passe træningen. Dette har nu resulteret i at Chris, som selv spiller på Galtens Jylland-seriehold og træner U14 drengene,  har lavet en ekstra ugentlig træning, så pigerne herefter træner tre gange om ugen. Samtidig har holdet har fået tilgang, så der nu er 10 spillere på holdet.
Af sæsonens 10 kampe er de syv blevet vundet. Kun Brande HK har været for stærke for Galten, som endte på en flot andenplads i A-puljen. Efter jul får pigerne nu mulighed for at måle talentet mod endnu stærkere hold i AA-puljen.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block