Prof-træner tilknyttes Harlev IK Tennis

Image
Prof-træner tilknyttes Harlev IK Tennis
Ved Standerhejsningen lørdag den 25.april fortalte formanden Barbara Koch og udvalgsformændene om den kommende sæsons aktiviteter. Især er der i klubben en forventning om, at mange børn og juniorer vil tage imod tilbuddet om træning ved klubbens nye træner Mogens Spangenberg.
Harlev IK Tennis har indgået aftale med Mogens Spangenberg, formand for DGI Østjylland Tennis, om tennistræning i denne sæson.
Det har i mange år været svært at rekruttere og fastholde juniorspillere i Harlev IK Tennis. Det vil klubben forsøge at lave om på. 
Harlev IK Tennis har derfor indgået en aftale med Mogens Spangenberg, som er formand for DGI Østjylland Tennis og uddannet DGI-træner med lang trænererfaring, om i samarbejde med tennisklubben at hjælpe denne proces godt på vej. 
Mogens Spangenberg skal varetage juniortræningen, bistå med uddannelse af klubbens egne ungdomstrænere og med nye idéer booste både træning og klub.
Vil kick-starte udviklingen med flere arrangementer
Mogens Spangenberg mener, at Harlev IK Tennis med et af Østjyllands flotteste tennisanlæg med sine fire velholdte baner, lysanlæg, slåmur, minitennisbane og et hyggeligt klubhus, burde have en dobbelt så stor juniorafdeling, end tilfældet er i dag. 
For at kick-starte denne udvikling, vil han afholde tennis-arrangementer for udvalgte årgange på Næshøjskolen og derigennem engagere skolens idrætslærere til naturligt at tænke tennis ind i idrætsundervisningen, hvilket vil øge opmærksomheden på tennis og på sigt tiltrække flere spillere.
For familie og seniorer
Arbejdet med at udvikle klubbens tiltrækningskraft fokuserer også på tennis som familiesport og på at bevidstgøre juniorspillerne om de muligheder, klubben tilbyder. Fra denne sæson tilbydes derfor et familiekontingent med rabat.
Også seniorafdelingen kommer til at nyde godt af Mogens Spangenbergs mangeårige trænererfaring og idéer til udvikling af klubben, men især er der i klubben en forventning om, at mange børn og juniorer vil tage imod tilbuddet om træning ved klubbens nye træner.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block