Image
Efter at have forsøgt sig med en række sportsgrene har Frederikke Bertin fra Skovby i den grad fundet sin rette hylde som cheerleader. Forleden skaffede hun Danmark den hidtil bedste internationale placering med en sølvmedalje i 'Group Stunt'-disciplinen.
15-årige Frederikke Bertin fra Skovby skabte sensation med sølvmedalje ved VM i cheerleading.
Det kan føre vidt at melde sig til Galten FS's cheerleaderhold. F.eks. til en sølvmedalje ved VM i cheerleading.
Den bedrift stod 15-årige Frederikke Bertin fra Skovby for i torsdags i Orlando, Florida.
Vi skrev 2008, da Frederikke første gang stiftede bekendtskab med cheerleading i Galten, og siden er det i mere end én forstand bare gået op ad for Frederikke. Det kulminerede med torsdagens VM-sølvmedalje - det bedste danske resultat nogen sinde.
»Der har altid været gang i den lille Frederikke. Helt fra hun var lille af, har hun altid interesseret sig for at være aktiv. Der blev prøvet en masse sportsgrene af, men interessen holdt ikke ret længe,« fortæller Frederikkes mor, Mette Bertin, og tilføjer:
»Da hendes storesøster afleverede hende i Galten-hallen, hvor hun startede på peewee-holdet Piggy Wiggys var det aldrig faldet nogen ind, at Frederikke havde fundet sit talent, nemlig cheerleading. Men det viste sig hurtigt, at cheerleading var hendes passion, og det var noget hun brændte for.«
Landsholdet kaldte
Men det var øjensynligt den helt rette hylde. Siden har Frederikke deltaget i DM-stævner, og i 2011 blev hun kåret som Danmarks bedste juniorudøver.
I 2013 spidsede det til, da landsholdet i cheerleading stod og manglede en såkaldt 'top' til deres show, før de kunne tage af sted og deltage i VM.
Frederikke sendte straks en video ind til landsholdet og blev hurtigt optaget på holdet. Danmark opnåede her en fjerdeplads, blot fire point fra en bronzemedalje.
I 2014 søgte Frederikke igen ind på landsholdet og blev optaget igen. Denne gang kom hun ikke kun med blandt de 20 piger på landsholdet, hun blev også udvalgt til 'Group Stunt' - den bedste gruppe på landsholdet, der udvælges til at repræsentere Danmark i et show, hvor kun disse fire er på gulvet og laver vilde stunts.
Det var i denne 'Group Stunt'-kategori, at Frederikke Bertin, sammen med tre piger fra Randers, Natasha Kallehave, Sira Lund og Mie Høg Hegaard leverede en så henrykkende indsats, at de kunne lade sig hylde med sølvmedaljer.
Tyve lande deltog i kategorien, og at Danmark kunne besejre nationer som USA og Canada er en sensation.
Fra USA fortæller Frederikke, at det amerikanske Group Stunt-hold er særdeles populært.
»Selv under opvarmningen, hvor alle kører deres rutiner, klapper de andre lande af dem,« siger Frederikke og erkender, at det var med hjertebanken og rystende hænder, at danskerne nærmede sig gulvet.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 29. april 2014
Del på