
Søndag d. 16. marts kl. 15 i Framlev Kirke er der koncert med med Cara Quartet – en ung og relativ nystiftet vokalgruppe.
Cara Quartet består af Maiken Lindholst, Seline Laugesen, Alberte Roesdahl Frida Hvelplund.
Sangerne studerer alle AM (Almen musikledelse) på konservatoriet i Aarhus og er også alle spirende korledere til hverdag.
De seneste fem år har de sunget sammen i kor som Aarhus U, Akademisk Kor Århus, DJM Vokalensemble og på Sangkraft Aarhus Talentdirigenthold.
Repertoiret er valgt ud fra lyst, nysgerrighed og interesse og Cara tilegner sig alle former for vokalmusik lige fra barber-shop til pop, nordiske folketoner og sakral musik med alle de forskellige klangidealer, der følger med.
I efteråret deltog Cara Quartet i TV2's Knæk Cancer tv-show med sangen ”Speak Out Now”.
Vel mødt til en dejlig eftermiddag i selskab med fire supermusikalske og energiske unge kvinder.
