Leg med skrot i vinterferien

Image
Der er lagt op til en vinterferie med fantasi, fjollerier og fantasimonstre på Skanderborg Kommunes biblioteker, hvor der er rig mulighed for at udfolde sig kreativt i vinterferien. Mandag den 9. februar kl. 9.30-12.30 kan man møde "kreativisten" Mads Nielsen på Galten Bibliotek og igen tirsdag den 10. februar på Hørning Bibliotek.

Lad fantasien få frit løb med "kreativisten" Mads Nielsen på Galten Bibliotek den 9. februar kl. 9.30-12.30.

Det er kun fantasien, der sætter grænsen, når Galten Bibliotek mandag  d. 9. februar kl. 9.30-12.30 inviterer til en kreativ workshop.

Hvad kan man egentlig lave ud af en tom toiletrulle? Svaret er: næsten alt!

I vinterferien inviterer alle fire biblioteker i kommunen børn, forældre og bedsteforældre indenfor til kreativ hygge, hvor fantasien får frit spil.

På alle fire biblioteker er der samlet bunker af tomme toiletruller ind, og bordene er fyldt med alverdens materialer, så der kan skabes monstre, superhelte, fugle, prinsesser – eller noget helt femte. Det er kun fantasien (og beholdningen af toiletruller), der sætter grænser.

Drop-in workshop

Derudover kan man møde Kreativist Mads Nielsen, som mange måske tidligere har mødt til Sløngeldage i Skanderborg. Kreativist-Mads kommer til at besøge Galten Bibliotek og Hørning bibliotek (10. februar), med sit drop-in workshop.

Her bliver der skruet op for leg, nysgerrighed og kreative udfordringer under overskriften “Dimsedutter og dingenoter med Kreativisten”.

Aktiviteterne er sjove og overraskende, hvor både børn og voksne kan være med – perfekt som en fælles vinterferieaktivitet for hele familien. Et kreativt værksted, hvor børn fra 3 år og opefter sammen med voksne kan konstruere, lege og skabe unikke historier med limpistoler og genbrugsmaterialer.

"Leg med skrot" er for teknik-nørder til pyntepiger, hvor fantasien slippes løs i et slaraffenland af dimsedutter, skrammel og kasserede genbrugsmaterialer.

Drop-in på Galten Bibliotek mandag den 9. februar og på Hørning Bibliotek tirsdag den 10. februar. Begge dage fra klokken 9.30-12.30

Kig forbi dit lokale bibliotek i vinterferien, slip kreativiteten løs, og tag hjem med både kunstværker og gode minder i tasken.

Læs Galten Folkeblad 28. januar 2026

Del på
Meny Harlev

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block