I Skanderborg Kommunes nordlige del har man en god tradition: Tilflyttere inviteres på velkomstkaffe.
I lørdags havde Landsbyrådet for Herskind, Skivholme, Herskind Hede arrangeret velkomstkaffe for tilflyttere, som er flyttet til Skivholme sogn siden 1. september 2025.
»Der deltog 15 nye familier sammen med deres naboer. vi var i alt 56 personer til velkomstkaffen. En hyggelig eftermiddag med mange informative informationer, samt tid til en god snak ved bordene,« fortæller Anna Margrethe Kristensen på vegne af landsbyrådet for Herskind, Skivholme, Herskind Hede og tilføjer:
»Stort set alle foreninger i området var repræsenteret. De fortalte om hvad der findes af muligheder for aktiviteter. Eftermiddagen blev indledt med landsbyfilmen, som blev lavet i foråret 2025.«
Velkomstkaffen afholdes som regel i september, dog afhængig af hvor mange nye familier, der er flyttet til området. Landsbyrådet har planer om at invitere til velkomstkaffe igen i januar, da der flytter en del til området inden for de næste par måneder.
