80'er- og 90'er-toner i vente på Torvet

Image
Sådan så det ud da gruppen The A-side sidste år indtog scenen på Torvet for første gang med overbevisende udgaver af musik fra 80'erne og 90'erne. Der er lagt op til en lun sommeraften på Torvet med varslet 20-21°C.

I torsdags fik Bio Huset spillet sommerkoncerterne på Torvet i gang.

»Gennem hele dagen havde vi spejdet mod himlen og de mørke skyer og tjekket alle de tilgængelige vejrudsigter. Ville det holde tørt? Det gjorde det, næsten. Vi fik kun nogle få dråber,« fortæller Tove Severinsen fra Bio Huset.

Det var sædvanen tro Bio Husets “husorkester” Almost Perfect, der åbnede sæsonen.

»Det gjorde de som sædvanligt godt. Spilleglæden fra det ni mand store band smitter helt ned til bagerste række. Omkring 150 gæster have fundet vej til stolerækkerne foran Bio Huset og musikken gjorde sit til den glade stemning på en småkold torsdag aften,« konstaterer Tove Severinsen fra arrangørgruppen i Bio Huset.

Tog publikum med storm sidste år

I indeværende uge - torsdag den 18. juni kl. 19.30 - glæder man sig til at byde gruppen The A-side velkommen tilbage.

»Bandet havde debut ved sommerkoncerterne sidste år, og tog publikum med storm. Der var gang i den lige fra den første tone blev slået an. Vi glæder os til et gensyn med bandet og med musikken fra 80'erne og 90'erne bragt til live med stor energi og flair. Igen håber vi dels på godt vejr, men også på stor opbakning. Det bliver rigtig godt,« lover Tove Severinsen.

Aktuelt bebuder vejrudsigten 20-21°C torsdag aften.

Læs Galten Folkeblad 17. juni 2026

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block