Adventskoncert i Framlev

Image
Christina Holm Dahl, Beke Pfann Bagger og Marie-Louise Reitberger kan søndag opleves ved en adventskoncert i Framlev kirke.

Orgel- og vokalkoncert erstatter "Syng julen ind" i Framlev.

På grund af corona-restriktionerne kan kirkerne i Harlev-Framlev i år ikke arrangere den traditionelle julekoncert ”Syng julen ind” med korene og der kan tillige ikke være fællessang.

I stedet tilbydes menigheden en koncert søndag d. 6. decem kl. 15 i Framlev kirke med solo-sang, duetsang, firehændig klavermusik og orgelmusik, der gerne skal bringe advents- og julestemningen frem.

Fire musikere medvirker. Ud over kirkens organist Knud Haahr Bagger er det:

Christina Holm Dahl, der er mezzosopran og uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium. Hun har sunget med forskellige ensembler og som solist til koncerter i Danmark og i udlandet. Christina har gennem mange år været optaget af at undersøge nye formater for koncerter og har bl.a. optrådt i alt fra en bunker til Carnegie Hall.

Beke Pfann Bagger, alt, der uddannet på Snellmann-korkeakoulus sangskole i Lahti, Finland. Hun har mange års erfaring med lied- og kirkekoncerter i Finland, Tyskland og Danmark (bl.a. i Bachs ”Johannespassion", Duruflés ”Requiem ”, Mozarts”Requiem" og Pergolesis ”Stabat mater")

Beke er desuden en passioneret ensemblesanger, bl.a. hos Vokalgruppen Concert Clemens og har arbejdet i 17 år som sangterapeut.

Marie-Louise Reitberger. Uddannet pianist og organist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun er i det daglige ansat som organist og korleder ved Hammel kirke. Herudover er Marie-Louise klaverunderviser, akkompagnatør og kammermusiker.

Der er plads til 60 publikummer i kirken, og der kan ikke reserveres billetter på forhånd. Dørene åbnes 30 minutter før koncerten.

Læs Galten Folkeblad 2. december 2020

Del på
Kate

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block