Bagermester gennem 50 år

Image
Bagermester gennem 50 år
Charles Kristensen, Harlev Bageri, kan 1. maj fejre 50 års jubilæum som bagermester.
Trods sine 73 år har Charles Kristensen ingen planer om at stoppe med at slå nye brød op.
»Jeg bliver ved, så længe helbredet holder. Min far var over 90 år, inden han stoppede, så det regner jeg også med, at jeg kan,« siger Charles med et glimt i øjet, da Folkebladet lægger vejen forbi bageriet for en snak.
»Jeg trives med det, og hvis vi skal noget, har vi nogle gode folk til at tage over, så vi kan holde fri,« siger Charles med henvisning til, at han sammen med sin kone gennem snart 50 år, Connie, kører et tæt parløb om bageriet.
Arbejdsdagen for Charles starter typisk ved fire-fem-tiden, og lidt tidligere i weekenden, men han har ikke noget imod at skulle så tidligt op.
»Jeg er vokset op med det, så det vænner man sig til,« siger Charles og konstaterer, at det aldrig rigtigt var på tale, for ham at blive noget andet end bager.
I lære kom han hos sin far K. K. Kristensen, der 1. februar 1923 købte Harlev Dampbageri på Gl. Stillingvej 444.
Unge Charles var udlært i 1962 og herefter fulgte fire år som bagersvend i skiftende århusianske bagerier. Han skulle lære og se noget. Således arbejdede Charles også som bager et halvt år i Schweiz, inden han overtog faderens forretning den 1. maj 1967.
»Da var min far 67 år og havde lidt dårligt helbred, men det gik nu hurtigt over og han var aktiv til han var oppe i 90’erne. Ikke meget, men 3-4 timer hver dag,« erindrer Charles Kristensen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 25. april 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-