»Verden mangler ånd, religion, frisind i mødet mod de mørke kræfter,« indledte Bertel Haarder i søndags sit foredrag i Framlev Sognehus.
Den tidligere mangeårige minister og folketingsmedlem, der nu har rundet de 80 år, havde forinden holdt prædiken i en fyldt Harlev kirke.
Her tog Bertel Haarder udgangspunkt i Tsunamikatastrofen i Thailand for nu 20 år siden, og koblede den på dagens evangelietekst om Jesus, der bliver væk fra sine forældre i templet.
Ved katastrofen blev mange børn dog taget væk fra deres forældre for evigt.
»Det største indtryk var alle de efterladte bamser og sutter på strandene,« da jeg kort tid efter besøgte katastofeområdet som minister, fortalte han.
Frisind og frihedskampe
Ved foredraget i Sognehuset var der en perlerække af anekdoter omkring hans møde med personligheder som Lech Walesa, Desmond Tutu, Vaclav Havel og Angela Merkel. Om frihedskampe mod diktaturer. Om frisind mod censur.
Hos polakkerne spillede religionen en stor rolle under kommunismen men også siden.
»Pavens betydning for polakkerne kan ikke understreges nok. Selvom de måske ikke alle var eller er katolsk troende var han symbolet mod kampen mod regimet. En åndelig kraft. I dag er ...