Ved en sogneaften onsdag den 7. oktober kl. 19-21 i Låsby kirke kan man blive klogere på Låsby og Flensted i gamle dage.
Her kommer lokale Knud Aagaard og viser billeder fra Flensted og Låsby og giver et historisk tilbageblik i ord og billeder. Det er billeder, der gennem tiden er indleveret eller udlånt til lokalarkivet i Ry.
Hvordan så gaderne ud i gamle dage? Hvilke forretninger havde byen? Hvad lå der før på stedet for det nuværende Mejerigården?
Hvilke skoler var der? Hvordan så det ud i Låsby Stationsby, da toget kørte der?
Fra tiden før butiksdøden
Arrangementet er en opfølgning på sidste års succes med ”Historisk Byvandring”. Mød op i Låsby kirke og hør/se meget mere.
»Vi håber at se rigtig mange, der gerne vil mindes, hvordan der så ud dengang, men måske også mange nye, der er kommet til og kunne være interesserede i, hvordan ”der var en gang”. Den gang før butiksdøden, hvor der var både bageri, manufakturhandler og tankstation m.m.,« lyder det i oplægget til aftenen.
Der er gratis adgang og ikke behov for tilmelding. Kaffe/kage kan købes for 20 kr.
