Bio Huset afkorter ferien og sætter gang i aktiviteter

Image
De forrygende Maltekspressen er blandt de fem orkestre som kan opleves ved gratis friluftskoncerter på Torvet på torsdage i perioden 29. juli-26. august. Maltekspressen er på scenen 12. august kl. 19.30

I lighed med tidligere år, holder Bio Huset sommerlukket. I år er der dog kun lukket i 14 dage, fra den 15.  til den 29. juli.

Inden ferien  er der  gode danske film på programmet; Smagen af sult, Buster Oregon Mortensen og Centervagt. Film for hele familien.

»Efter nedlukningerne håber vi, at få gang i filmklubberne igen. Filmklubben for voksne; Strimlen, er klar til salg inden sommerferien. Her har vi som tidligere fundet gode film, som efterlader biografgæsten eftertænksom, reflekterende, smilende og forhåbentlig godt underholdt,« siger Bio Husets bestyrelsesformand Tove Severinsen.

»Det er vores mål, at det bliver muligt, at starte med kaffe og rundstykker inden filmene, som vi har gjort tidligere. Men vi følger naturligvis henstillingerne fra myndighederne, så det er trygt at gå i biografen.

Billetter kan købes på hjemmesiden inden sommerferien.

Filmklub og koncerter

Mirakel, som er Bio Husets filmklub for børnene, har også ligget underdrejet. Også her planlægges salg af abonnementer når skoleferien er ovre.

»Vi har bibeholdt at vise filmene lørdage og søndage og der vil igen være film til tre aldersgrupper,« fortæller Tove Severinsen.

Også udendørs er et populært initiativ på vej tilbage, nemlig sommerkoncerterne på scenen foran Bio Huset.

»Musikerne længes efter at spille for et levende publikum, og vi har sammensat et program, der løber fra den 29. juli til den 26. august. Det er gamle kendinge, der har kontaktet os for at få lov at optræde på scenen. Programmet er klar og kan afhentes i BIO Huset, ligesom det kan læses på hjemmesiden www.biohuset.dk,« siger Tove Severinsen.

Mangler frivillige

Bio Huset er baseret på indsatsen fra en stab af frivillige.

»Og dem mangler vi. Så har du lyst til at høre mere om at være frivillig i Bio Huset, så kontakt vores koordinator på kontoret på tlf. 2332 3714,« opfordrer Tove Severinsen.

Læs Galten Folkeblad 30. juni 2021

 

Del på
Jutlander Bank

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-