
Galten Byfest nærmer sig, men der kan stadig bruges frivillige hjælpere til de forskellige opgaver.
Af Sarah Vad Jensen, erhvervspraktikant, Skovbyskolen
Galten Byfest ligger sædvanen tro i Kristi Himmelfartsferien fra onsdag d. 28. maj til lørdag d. 31. maj.
Man kan se, hvad de forskellige dage byder på i en Galten Byfest-avis, som kan findes på Facebook-siden "Galten Byfest". Nogle af arrangementerne under byfesten skal man købe billetter til.
Folkebladet har snakket med formanden for byfestkomiteen Søren Riis, som opfordrer interesserede til at melde sig som frivillig hjælpere.
»Vi skal bruge cirka 410 frivillige til hele byfesten. Det er lige fra at sætte op, stå i kiosk, passe legeland, stå i bar eller pille det hele ned igen. Man kan tilmelde sig på hjemmesiden https://galtenfs.nemtilmeld.dk/
Her kan man se de forskellige poster, hvor man kan være frivillig,« siger Søren Riis og tilføjer:
»Der er vagter af tre, fire eller seks timer. Det er forskelligt med hensyn til, hvad man har lyst til. Vi har faktisk rigtig mange, der tager to vagter. Det er ikke et must, man kan selv vælge, hvor mange vagter man tager.«
Til nogle af frivilligopgaverne er der et alderskrav,
»Til opsætning og nedtagning skal man helst være over 18 år, men vi har et legeland, hvor man kan hjælpe ned til 15 år, og i kiosken kan man også hjælpe ned til 15 år. Der er også nogle, der er lidt yngre, som er med deres forældre, og hjælper. I forbindelse med byfestløbet kan yngre børn også hjælpe til sammen med forældre, så der er opgaver til alle,« siger Søren Riis.
For både ham og de frivillige er det givende at være med omkring Galten Byfest.
»Det er fedt at være med til at ...
