Image
Lørdag d. 7. februar kl. 13.30-14.30 er der indvielse af det nye bofællesskab ”Nerthus” i Hertha Levefællesskab i Herskind
”Nerthus” er bygget i rekordfart og afleveret præcis til tiden af Egebæk Byg. Bygningen rummer to selvstændige lejligheder og fire beboelser af mere midlertidig karakter indtil det egentlige nye bofællesskab bliver opført. Her er der individuelle tekøkkener – men fælles bad og toilet.
I en mellemfløj er der et stort lyst fælles køkken, spiseplads og opholdsrum. Der er fælles vaskeri samt et medarbejderkontor – alt i lyse farver og gedigne materialer.
Det midlertidige består i, at Landsbyfonden - som egentlig står med den fysiske og økonomiske opgave omkring bygninger til de udviklingshæmmede i Hertha - arbejder på at skaffe en samlet finansiering af en række byggeprojekter.
Det drejer sig om nybyggerier og en renoveringsopgave: Et nyt bofællesskab der vil rumme syv lejligheder til udviklingshæmmede, en støttebolig på 80 m2 samt et motionsrum på 35 m2 til fællesbrug for hele levefællesskabet – og et andet bofællesskab med fire fleksible lejligheder rettet mod de beboere, der har særlige behov for støtte eller ro i det daglige.
Midlertidig løsning
Et tredje projekt er renovering af det 18 år gamle bofællesskab, Herthahus – hvorefter der her vil være 7 opdaterede boliger imod i dag 11 små lejligheder.
Når de to nævnte bofællesskaber, tages i brug, er det tanken, at den ’midlertidige’ løsning i Nerthus med en beskeden ombygning vil kunne anvendes til andet formål, fx kreative værksteder, som der er stort behov for blandt Hertha’s værkstedsbrugere.
Men der er også flere andre ideer, som retter sig mod hele Levefællesskabet. I Levefællesskabet planlægges i øjeblikket i privat regi opførelse af tre boliger på den udstykning, som Nerthus ligger i, der har fået navnet Demetervænget.
Samlet set vil disse byggeplaner færdiggøre Hertha Levefællesskab, med en samlet befolkning på cirka 150 personer – heraf 30 voksne udviklingshæmmede. Et moderne landsbybyggeri der samtidig rummer en åben institution med differentierede botilbud, der rækker fra egen bolig i Levefællesskabet, over bofællesskab med eller uden nattevagt til lidt mere støtte-krævende situationer.
Herthas beskyttede værksteder rummer arbejdspladser for 32 voksne udviklingshæmmede, hvoraf ca. 14 kommer fra oplandet. Hertil kommer 32 medarbejdere, som er ansat i Hertha Bofællesskaber og Værksteder.
Alle er velkomne til indvielsen lørdag på adressen Demetervænget 7, Herskind. Der vil være lidt let underholdning, sang og en forfriskning, og beboerne vil vise deres nye hus frem.
Del på