Gl. Harlev er blandt de i alt 10 landsbyer, der af Region Midtjylland modtager midler til at investere i en dele-cykel, som skal gøre det lettere for borgerne at nå bus og tog
Borgere i ti midtjyske landsbyer får nu mulighed for at kombinere en delecykel med bus, tog og letbane. Region Midtjylland har udvalgt de ti landsbyer til tredje fase af projektet Delecyklen.
Her skal lokale deleordninger med elcykler og el-ladcykler undersøge, hvordan delecykler kan blive en del af rejsen med bus, tog og letbane. Målet er at gøre det lettere at kombinere flere typer transport og gøre transporten mere fleksibel for folk i landdistrikterne.
»Når vi investerer i mobilitet, investerer vi også i levende lokalsamfund. Delecyklerne har allerede vist, at de kan gøre en forskel. Nu skal vi undersøge, hvordan de også kan gøre det lettere at kombinere cykel med bus, tog og letbane,« siger Per Møller Jensen (S), formand for Udvalget for Regional Udvikling.
Deleordningerne bliver udviklet og drevet af landsbyerne selv. Hver landsby kan få op til 50.000 kroner til at etablere ordningen og afprøve løsninger, der passer til lokale behov.
Bygger på gode erfaringer
I 2024 og 2025 deltog tilsammen 59 midtjyske landsbyer i Delecyklens to første faser. Evalueringerne viste, at delecyklerne gav borgerne nye transportmuligheder, men kun i begrænset omfang blev brugt sammen med den kollektive trafik.
Derfor skal tredje fase af ...
