Image
En præsentation af projektet 'Bibliotekshaven' med i alt 24 boliger og erhvervslokaler på grunden, hvor det tidligere posthus ligger ved Torvet i Galten, tiltrak sig særlig opmærksomhed blandt de fremmødte borgere.
Skanderborg Kommune forsøgte sig i mandags i Galten-hallen med en ny form for borgermøde.
Den traditionelle borgermødeform, hvor politikere og embedsmænd fremlægger og verbalt kommenterer et givent forslag, var erstattet af en "messeform", hvor udkastet til kommuneplantillæg blev præsenteret på en række plancher, som de fremmødte borgere kunne nærstudere og kommentere enkeltvis overfor de tilstedeværende embedsmænd og politikere.
Noget tilløbsstykke blev mødet ikke. Måske med baggrund i tidspunktet mandag klokken 17. Måske fordi kun et fåtal var opmærksomme på, hvor vidtrækkende perspektiver temaerne i det fremlagte kan få for Galten-Skovbys udvikling.
Otte ugers høringsfase
Over halvdelen af de cirka 100 fremmødte var enten kommunale embedsmænd, byrådspolitikere eller kandidater til det forestående byrådsvalg.
Foruden forslaget til kommuneplantillæg, der omfatter alle fire centerbyer og bl.a. åbner for byggeri i op til seks etager omkring Torvet i Galten, samlede de fremmødte borgeres interesse sig primært om forslaget til lokalplan for 'Bibliotekshaven' på grunden hvor det tidligere postdistributionscenter ligger i dag.
Projektet omfatter byggeri i fire etager i den nordligste del og fem etager ud mod Torvet. Projektet vil omfatte 24 lejligheder samt erhvervslokaler i stueplan.
'Bibliotekshaven' udgør en lokalplan nr. 1116 som i onsdags blev sendt i otte ugers offentlig høring, akkurat som det gælder forslaget til kommuneplantillæg.
Forslagene kan ses på Skanderborg Kommunes hjemmeside skanderborg.dk
Læs Galten Folkeblad 17. oktober 2017 ved at klikke HER
Del på