Børnehave indsamlede 7890 kroner til børn i Afrika

I fredags kulminerede en temauge i Børnehaven Porskjær om Afrika med en indsamlingsdag, hvor børn, forældre og personale deltog. 
»Resultatet blev en masse legetøj som børnene skænkede til Afrika, og som bliver afleveret til Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik og på den måde bliver til penge til nødhjælps-arbejdet,« fortæller børnehavens leder Lisbeth Højvang.
»Derudover blev overskuddet at vores boder og indsamlingen i alt 7890 kroner som alle går ubeskåret til nødhjælpsarbejdet i Afrika.«
I forbindelse med indsamlingsdagen var der underholdning ved Bandet ”Problembørnene” fra Hørning Produktionsskole, som afsluttede deres koncert med at spille og synge ”Afrikasangen” sammen med børn og voksne fra børnehaven.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block