Image
På vegne af Galten Dyreklinik lagde dyrlæge Jørgen Grymer vejen forbi Brita Rodam med en buket blomster i anledning i milepælen i Britas "hittekat-initiativ".
»Det er i Galten-Skovby, det gode liv leves«. Også hvis man er en hittekat. Takket være Brita Rodam.
En hittekat er en hjemløs efterladt kat, der er blevet overladt til sig selv, men sådan er det ikke i Galten takket være ildsjælen Brita Rodam.
Ud over at hjælpe folk på biblioteket og i borgerservice hjælper hun også områdets katte gennem sin organisation hittekat.dk.
Der er efterhånden opbygget et netværk af søde og behjælpelige mennesker, der hjælper med at formidle nye, gode og trygge hjem til hjemløse katte.
Næsten hver uge bliver Galten Dyreklinik kontaktet af folk, der oplyser, at der går en herreløs kat rundt i deres område. Oftest er der tale om en sød og kælen kat, som efter aftale bliver afleveret på klinikken.
Efter en grundig sundhedsundersøgelse bliver katten efterlyst på klinikkens hjemmeside galtendyreklinik.dk med et billede, og den kommer også på klinikkens facebook-side. Hvis ejeren ikke melder sig indenfor en uge ”overtages” katten af Hittekat, der så prøver at finde et nyt hjem til den.
Neutraliseres og tatoveres
Hvis katten ikke er neutraliseret bliver den det, og så får den ”ny identitet”, hvilket betyder, at den øremærkes så alle fremover kan se at katten har en ejer. Øretatoveringsnummeret står i Det Danske Katteregister, så alle til enhver tid kan finde ud af, hvem der ejer katten.
Samtidig med neutraliseringen bliver katten vaccineret mod de mest almindelige smitsomme kattesygdomme, så den trygt kan gå fremtiden i møde i sit nye hjem. Inden alt dette har dyrlægen via en blodprøve undersøgt, om katten er smittet med en af de uhelbredelige sygdomme; katteleukæmi og katte-aids.
Ting koster penge, og hittekat.dk finansierer dyrenes dyrlægebesøg. Pengene kommer fra donationer, og ikke mindst fra salg af katteartikler som Brita Rodam formidler på Jydsk Racekatteklubs udstillinger rundt om i Danmark. De nye ejere betaler også et beløb for deres nye kat, og disse penge hjælper selvfølgelig også, men de slår langt fra til.
For fire uger siden blev en kasse med en mor-mis og fem tamme killinger efterladt i Horsens. Gennem netværket kom den lille familie i hænderne på Brita. De blev dyrlægetjekket og derefter passet ved en plejefamilie, indtil de var store nok til at blive neutraliseret. Under plejen bliver der lagt stor vægt på, at dyrene bliver socialiseret perfekt, så de som voksne bliver nogle sociale kæledyr. Killingerne og deres mor er parate til et nyt hjem, så hvis en lækker, velsocialiseret kat er på jeres ønskeliste, så kan I bare kontakte hittekat.dk.
Del på