Camilla og Kristinas drøm er snart færdighævet

Image
Camilla Stampe-Degn (tv.) og Kristina Hundahl Rossen er kvinderne bag Drømme Bageriet, der fredag den 5. september åbner i lokaler på Søndergade 26. Camilla er uddannet bager og konditor. Som lærling vandt hun i 2019 bronze ved DM i Skills. Siden har hun arbejdet hos Andersen Bakery i København. Kristina Hundahl Rossen er autodidakt ud i konditorfaget, men har lokalt skabt sig et navn gennem at kreere festkager i virksomheden Kristinas Kager.

To lokale kvinder åbner 5. september selvbetjeningsbageri i lokaler på Søndergade 26 under navnet Drømme Bageriet.

Fra fredag den 5. september kl. 05.30 får de lokale borgere et endnu større udbud af bagerbrød at vælge imellem.

Her åbner Camilla Stampe-Degn og Kristina Hundahl Rossen et fælles bageri på Søndergade i Galten.

Den lille ny kommer til at bære navnet Drømme Bageriet, hvilket ifølge de to indehavere ligger lige for.

»Jeg er uddannet bager og konditor og har, siden jeg var helt lille, haft en drøm om at skulle være selvstændig – og så åbnede muligheden sig her,« fortæller Camilla Stampe-Degn og tilføjer:

»Jeg har været i København i tre år og været chefkonditor hos Andersen Bakery. Da jeg så kom hjem, kunne jeg jo se, at der i min lille by var en, der havde åbnet noget med kagebestilling. Det var Kristina. Da jeg havde fået flere henvendelser fra folk, der syntes, at jeg skulle tage fat i Kristina, så gjorde jeg det og spurgte, om hun havde brug for en hånd. På det tidspunkt havde Kristina jo ikke mulighed for at tilbyde mig et job, men hun syntes alligevel, at det var meget spændende, så vi blev ved med at snakke sammen – og lige pludselig stod hun hernede med en nøgle i hånden. Så skulle jeg jo lige vurdere, om jeg ville være med eller ej,« fortæller Camilla«

Hun havde lige købt hus i Skovby sammen med kæresten og skulle overveje det en ekstra gang, men blev så alligevel bidt af tanken.

De lokale rødder vandt over storbyen

Oprindeligt havde Camilla bestemt, at hun ville være i København i et år. Det endte med at blive tre, inden familiebåndene trak hende hjem.

»Alt mit familieliv og mine venner er jo fra Galten-Skovby og her omkring, så den eneste grund til at rejse til København var for min karriere og for at udvikle mig selv. Jeg har udviklet mig selv sindssygt meget, og jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg tog af sted. Men jeg synes også, at jeg nu havde lært det, jeg gerne ville. Derfor synes jeg, at det var på tide at komme hjem,« forklarer Camilla.

Mens Camilla bagte kostbart bagværk i hovedstaden, havde Kristina Hundahl Rossen skabt sig et "undergrundsnavn" her i lokalområdet med fokus på festkager. Det kom i mere faste rammer i november sidste år, da Kristina lejede sig ind i et lokale hos Vårhus Keramik på Torvet.

»Men det voksede meget hurtigt ud af rammerne i takt med, at flere og flere bestillinger kom ind. Derfor kiggede jeg på disse lokaler,« siger Kristina og kaster et blik rundt i det lokale, som hen over sommeren er blevet totalrenoveret og indrettet til bageri efter alle kunstens regler.

»Hele tiden snakkede ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 27. august 2025

Del på
Vild Med Galten Skovby

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block