Per Clauson-Kaas hædret med Handicapprisen 2020

Image
Formanden for Handicaprådet i Skanderborg Kommune, Johannes Østergaard Jørgensen overrækker Handicapprisen 2020 til Per Clauson-Kaas og begrunder tildelingen.

Per Clauson-Kaas,som var en af pionerne bag etableringen af levefællesskabet Hertha i Herskind, blev i torsdags "snigløbet" af sine egne.

Under påskud af at han skulle til et møde angående ansøgning til fond, blev Per Clauson-Kaas lokket i Herskind Forsamlinghus.

Her ventede kl. 15 en gruppe lokale samt repræsentanter for byrådet og Handicaprådet i Skanderborg Kommune.

Anledningen var, at Per var blevet udvalgt som årets modtager af Skanderborg Kommunes Handicappris. Dette efter indstilling fra Landsbyrådet Herskind-Skivholme.

Det var 12. gang Handicaprådet i Skanderborg uddelte prisen, der består af et diplom, blomster samt 5000 kroner.

Mere end 25 års arbejde

Per Clauson-Kaas' utrættelige arbejde med at udvikle Hertha, der med værksteder og hverdagsliv målrettet udviklingshæmmede, side om side med boliger integreret med den øvrige lokalbefolkning, udspringer af Rudolf-Steiners principper.

Efter års forarbejde blev det første spadestik til Hertha taget i 1994 og Hertha blev hurtigt en skattet det af lokalsamfundet i Herskind og omegn.

Selv om det er 25 år siden Hertha blev etableret, arbejder Per Clauson-Kaas stadig ihærdigt for at udvikle rammerne for levefællesskabet.

Drivkraft og dynamo

Formanden for Handicaprådet i Skanderborg Kommune, Johannes  Østergaard Jørgensen hyldede i sin tale ved overrækkelsen bl.a. Per Clauson-Kaas for at have være en drivkraft og dynamo i levefællesskabet lige siden etableringen, og for sit fortsatte virke kontaktskaber til byen og dens foreninger i bestræbelserne på at levefællesskabet ikke isolerer sig som et lille samfund, men er blevet en del af byen. Det kommer bl.a. til udtryk gennem månedlige fællesspisningsarrangementer i forsamlingshuset, engagement i bl.a. Spor i landskabet og meget andet.

Ligeledes lød der rosende ord fra bl.a. Kennert Nielsen, byrådsmedlem Karen Lindemann og en anden tidligere Herskind-ildsjæl Mogens Grejsen, der dog nu er flyttet fra byen, men var inviteret "hjem" for at være med til at hylde sinmangeårige samarbejdspartner.

Læs Galten Folkeblad 9. december 2020

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block