Curling for seniorer - uden kolde fingre og tæer

Image
To gange ugentligt mødes op mod 20 seniorer for at spille curling i Stjær-hallen. Fotos: Palle Hansen.

Blev du fanget af de danske curlingkvinder ved det nyligt afviklede vinter-OL, så kan du nok også sætte dig ind i fascinationen for spillet hos en gruppe seniorer i Stjær.

Her er underlaget dog ikke en isbane, men derimod halvgulvet i Stjær-hallen.

Den lokale TV-mand Palle Hansen var forleden forbi for at lave et indslag mens 16 pensionister spillede curling i Stjærhallen. Se indslaget.

Curlingsten med hjul

Det er Stjær Boldklubs seniormotionsafdeling der har curling blandt aktivitetstilbuddene.

»Vi har efterhånden spillet i et par år. Det kom i gang efter en aktivitetsdag med DGI hvor dette var et af tilbudene,« fortæller John Haarup Laursen fra Stjær Boldklub.

»Vi spiller mandag kl. 13.30-15 og fredag k.l 14-15.30 i vinterperioden, og skulle der være nogen der har lyst til at prøve spillet er de meget velkommen.«

På curlingstenene er monteret med nogle små hjul.

»Man skal koncentrere sig for at ramme plet eller for at fjerne det andet holds sten,« forklarer John Haarup Laursen og tilføjer:

»Pindene benyttes af de spillere, der ikke kan komme ned i knæ når de skal sende stenen mod målet, så spillet er meget pensionistvenligt.«

I sommerperioden spilles der i stedet krolf udendørs.

»Begge spil er blevet meget populære i Stjær hvor vi er cirka 20 deltagere i disse to aktiviteter,« fortæller John Haarup Laursen. 

Læs Galten Folkeblad 4. marts 2026

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block