Image
Cykelvennerne samlet på Concordepladsen i Paris. Manden midt i billedet i turist-dress er en californisk cykelfan, som var så imponeret over de danske motionisters projekt, at han ville fotograferes med dem og herefter straks fik det publiceret på sin hjemlige cykelklubs hjemmeside. Optrinnet blev overværet af en journalist fra Singapore, der også ville høre nærmere om Cykelvennerne Galten.
Cykelvennerne Galtens mission med at cykle fra Galten til Paris er fuldført. I Paris blev de lokale motionister genstand for international interesse.
Af Gunni Ø. Pedersen
Cykelvennerne Galtens store udfordring i 2016 var en cykeltur til Paris.
Starten gik fredag d. 15. juli, hvor familier og venner mødte op i Loop Galten til morgenmad og afsked.
Første del af turen foregik i dansk gråvejr, men uden regn. Målet var Tønder, hvorfra 2. etape startede lørdag morgen.
Det blev en trist mørk og regnfuld tur til hotellet, der lå 25 km efter færgeturen over Elben. Næste dag startede med våde veje, men det var slut med regn på turen. Som dagene gik blev det varmere og varmere. Det gjorde det lettere, men gav også andre udfordringer, bl.a. skulle servicefolkene øge mængden af væske til rytterne.
To cyklede op ad muren
På 5. dagen nåede holdet frem til den belgiske by Huy, som i cykelkredse er kendt for en ikonisk stigning ”Mur de Huy”, der udgør afslutningen på forårsklassikeren La Fléche Wallone.
Den har en gennemsnitlig stigningsprocent på over 13, med et max på 26%. Efter en lang og varm dag valgte holdet denne oplevelse fra, men to tog udfordringen op, og lykkedes med at cykle op ad denne mur. I Huy oplevede ryttere og hjælpere at være indkvarteret på et slot.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 2. august 2016
Del på