Danseteatret NordenFra lægger lørdag d. 2. november kl. 19.30 vejen forbi Stjær Forsamlingshus med en ny forestilling, De døde lykkeligt til deres dages ende.
Danseteatret NordenFra har snart premiere på en ny forestilling ”De døde lykkeligt til deres dages ende”.
Det foregår bl.a. i Stjær Forsamlingshus og tager med alvor, humor, skuespil og levende musik livtag med død og livsværdighed.
»Der er fandme ingen der kender mig mere – jeg har ikke engang et pas. Jeg skulle være død sammen med de andre, så kunne vi da følges ad.« Citatet er fra en plejehjemsbeboer, inden han drog sit sidste suk.
I en ramme af nykomponeret musik beslutter tre venner sig for at dø sammen – ingen vil være den sidste i flokken. Men hvordan og hvornår?
Teater Nordenfras nye forestilling er udsprunget af tabet af en nær ven og kollega, Gitte Kielberg, som omkom ved en tragisk hestevognsulykke i Aarhus midtby i 2021.
Hvordan bearbejder man chokket, sorgen, tankerne og alle de dilemmaer der opstår, når man bliver konfronteret med at miste?
For Teater Nordenfra er det blevet gennem det kunstneriske arbejde med musik, sang, teater og dans.
Det har nu resulteret i en anderledes, bevægende og udfordrende forestilling for fire skuespillere/dansere og fire musikere.
Med alvor, musikalitet, humor, opfindsomhed og ...