En festdag for Låsbys nye søpark

Image
En festdag for Låsbys nye søpark
En omgang stomp spredte både glæde og varme blandt de fremmødte på en frostklar søndag, da Låsbys nye søpark blev indviet med fest, musik og tale ved blandt andre Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen.
Låsby-borgere i hundredvis var søndag samlet til den officielle indvielse af Låsby Søpark.
Gæsterne havde fornuftigt efterladt festtøjet derhjemme til fordel for en mere passende lun påklædning. Der var ellers nok at fejre og humøret fejlede intet, da Låsbys flotte søpark på en smuk søndag blev indviet.
Fremmødet var stort og efter at musikerne i 'Tre på spil' havde ledt Låsby-borgere i hundredvis til byens nye festplads, blev stemningen slået yderligere an med en stomp-event.
Siden fulgte de obligatoriske taler. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen roste Låsby-borgernes engagement i projektet, der har fået klimasikring til at gå op i en højere enhed med rekreative områder.
Borgmester Jørgen Gaarde anslog samme tone og glædede sig over at faciliteterne indbyder til aktivitet.
»Mange af jer har allerede taget faciliteterne i brug – med løbeskoene på, på løbehjul eller skateboard. Eller med hinanden arm i arm. For sådan skal det være. Det er jeres park. Nu er der ingen undskyldning for ikke at få frisk luft og pulsen lidt op. På den måde understøtter Søparken også kommunens sundhedspolitik, som blandt andet har fokus på, at det skal være lettere og mere attraktivt at træffe sunde valg i hverdagen,« sagde borgmesteren blandt andet og forudså at Søparken bliver et naturligt samlingspunkt, som binder Låsby sammen – og som understøtter den gode udvikling, som byen er inde i. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 15. november 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block