En uretfærdig middag

Image
En uretfærdig middag
Gruppen "syd for Sahara" var undervejs i rollespillet usikre med hensyn til om de ville komme til at gå sultne i seng.
Med et rollespil under overskriften En uretfærdig middag fik 8. årgang på Gyvelhøjskolen forleden næring til eftertanke.
Verdens goder er ikke ligeligt fordelt. Det oplevede 8. årgang på Gyvelhøjskolen i torsdags på første hånd. 
Mundu - center for global dannelse var på besøg for at lære eleverne om verdens ressourcefordeling. 
Eleverne fordelte sig for at repræsentere de forskellige kontinenter. For mange søgte i-landene og måtte derfor søge til fattigere verdensdele. Herefter udspillede sig et rollespil, hvor eleverne skulle kæmpe om verdens ressourcer, handle med hinanden, give u-landsbistand. 
Akkurat som i den virkelige verden, var de heldigste elever dem fra i-landene. De kunne mæske sig med masser af chips, frugt, grøntsager, hvorimod det var knap så sjovt at tilhøre eksempelvis Afrika, hvor man sad på gulvet og spiste ris og en smule frugt.
Ikke mætte, men klogere
I takt med at eleverne blev mere og mere sultne intensiveredes kampen om maden.
Hver kontinent valgte selv styreform, og udpegede en leder og en handelsminister. En enkelt leder måtte dog se sig afsat ved et blodigt kup, fordi befolkningen følte sig undertrykt.  
Ikke alle elever blev mætte, men langt de fleste elever blev klogere.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block