Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Sakse, limstifte og kulørt karton lå tillokkende fremme på bordene i Tjørnehavens café således at de fremmødte næsten ikke kunne holde fingrene i ro.

Fastelavnsforberedelser på tværs af alder

Børnehavebørn fra Galten varmede mandag op til fastelavn sammen med de ældre på Tjørnehaven.

De yngste var omkring fire år. Den ældste var 105 år. 

Stort set hele aldersspektret var repræsenteret da Lokalcenter Tjørnehaven mandag eftermiddag havde besøg af de store børnehavebørn fra Børnehuset Bakketoppen. De kom for at lave fastelavnspynt og hygge sig sammen med beboerne.

Efter et par sange, og tanket op med kaffe, fastelavnsboller og saftevand gik arbejdet ved bordene i Tjørnehavens café i gang.

Ifølge oplevelsesmedarbejder ved Plejedistrikt Galten, Hanne Kingo Christensen var arrangementet en del af et samarbejdet under overskriften 'Det fælles vi', som er blandt kommunens overordnede målsætninger for 2018.

»Det handler bl.a. om at bruge hinandens ressourcer og mødes på tværs af generationer,« forklarer Hanne Kingo Christensen.

Den målsætning må mandagens arrangement siges at leve op til, og at dømme efter reaktionerne fra deltagerne gav mødet på tværs af generationer anledning til glæde i begge lejre.

Læs Galten Folkeblad 6. februar 2018