FDF julehygger i Galten

Image
FDF Galten fortsætter med at sprede juleglæden, og du har rig mulighed for at kigge forbi.

I weekenden 20.-21. december bidrager FDF til julehyggen i Galten med salt af gløgg, varme æble-skiver og juletræssalg.

Allerede i den forgangne weekend har været masser af julestemning foran Butik Aroma, hvor FDF Galten i samarbejde med Galten Skovby Cityforening har skruet op for julehyggen. I de stemningsfulde, røde boder har FDF'erne solgt både gløgg, varm kakao og æbleskiver.

»Der har været god julestemning og glade æbleskivespisere,« siger Maria, bestyrelsesmedlem i FDF Galten.

Boderne ved Butik Aroma kan – og bør – besøges igen lørdag d. 20/12 kl. 10-13 og søndag d. 21/12 kl. 11-15.

Og husk at mange butikker i Galten også holder åbent både lørdag og søndag i weekenden.

Hent dit juletræ og støt FDF

Derudover står FDF Galten også klar med årets juletræssalg ved SuperBrugsen.

»Ved køb af juletræ er der i år også mulighed for at tilkøbe afhentning. Så kig forbi og støt et godt lokalt formål,« lyder det fra FDF.

Ved juletræssalget er åbningstiderne: Fredag d. 19/12 kl. 15-20 samt i perioden lørdag d. 20/12 til tirsdag d. 23/12 kl. 10-20.

Læs Galten Folkeblad 17. december 2025

Del på
Galten-Skovby City

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block