Det Østjyske Bakkeløb samlede i år 275 deltagere.
I onsdags stod Harlev endnu engang i cykelsportens tegn, da 16. udgave af Det Østjyske Bakkeløb (DØB) blev afviklet – denne gang med 275 deltagere fra hele Østjylland.
Feltet kørte alle en naturskøn rute på 64 km, men selvom distancen var den samme for alle, var der ingen mangel på udfordringer. Ruten bød på mange bakker og betydelige stigninger, og tempoet var imponerende med et gennemsnit på knap 42 km/t, da vinderen trillede i mål cirka halvanden time efter starten på Næshøjvej i Harlev.
Sikkerheden var i top med Hjemmeværnet, og hurtige BMW Race Marshalls til at lede feltet trygt gennem ruten.
Herudover sørgede omkring 50 frivillige for afspærring, service og forplejning – og skabte en helt særlig ramme om en festlig cykelaften i Harlev, hvor både deltagere og tilskuere kunne mærke den lokale opbakning.
Pladsen på Næshøj foran Harlev Idræts- & Kulturcenter summede af liv, snakke og udveksling af cykel-anekdoter da deltagerne hyggede efter at være kommet i mål og inden præmieoverrækkelsen fejrede vinderne hos både damer og herrer.
Stærk lokal opbakning og gode smagsoplevelser
Alle ryttere blev forkælet med ...
