Image
På nær et par enkelte afbud var hele Galtens stab af deltidsbrandmænd forsamlet ved nytårsparaden i lørdags.
Med 56 udrykninger i 2014 mod 46 året før var brandmændene ved Falck i Galten lidt oftere i sving i fjor end sædvanligt.
Antallet af udrykninger varierer i sagens natur en smule år for år, men 56 udrykninger matcher meget godt niveauet for en station af Galtens størrelse.
Det slog Peter Thue Jensen, brandstationsleder for såvel Galten-stationen og Falck-gården i Århus fast, da han talte til de lokale deltidsbrandmænd ved den årlige nytårsparade i lørdags på stationen i Galten.
Den største enkelt-indsats i 2014 var da der i maj opstod brand i en fabrikshal hos AVK Gummi i Låsby.
Fra årets gang i 2014 noterede Peter Thue Jensen desuden, at de lokale brandfolk med åbningen af motorvejsstykket fra Låsby til Hårup nu har fået forlænget sit arbejdsområde. Desuden er der ansat to nye deltidsbrand midt i en brydningstid, der omfatter en sammenlægning af beredskaberne i Århus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner.
Falck-chefen konstaterede, at man går til processen med en positiv tilgang.
Store forandringer på vej
Samme tone anslog beredskabschef, Bjarne Vinther i sin tale.
»Vi er i en forandringsproces. Det første møde i proces-gruppen blev afholdt i onsdags. Vi er fire brandvæsener som er ens, men samtidig meget forskellige,« sagde Bjarne Vinther.
Han illustrerede målestoksforholdet ved at Brand & Redning i Skanderborg betjener 60.000 borgere mens det kommende fælles beredskab kommer til at tjene 450.000 indbyggere.
»Måden at få indflydelse på er ved at være positive. Målet er at få det bedste med fra alle fire kommuner,« fastslog beredskabschefen og beroligede de frivillige brandfolk med, at det formentlig altovervejende er på ledelses- og administrationsplan at de største forandringer er i vente i forbindelse med beredskabssammenlægningen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 13. januar 2015
Del på