Flere VE-projekter skal gøre kommunen grønnere

Image
Selvom der er mange udviklere, der gerne vil etablere solcelleanlæg og vindmøller i Skanderborg Kommune, vil alle 16 projekter ikke blive realiseret. På billedet ses vindmøller ved Låsby. Foto: Per Bille/Skanderborg Kommune.

16 udviklere har overfor Skanderborg Kommune bekræftet, at de er interesseret i at etablere vedvarende energi-anlæg. Byrådet har sagt ja til at sende tematillæg i høring.

Siden juni har udviklere kunnet indsende forhåndstilkendegivelser med ønsker om at etablere VE-anlæg i et samarbejde med kommunen og borgerne og virksomheder i de berørte lokalsamfund.

Ved fristens udløb den 17. september har kommunen modtaget 16 tilkendegivelser, hvoraf seks er solcelleanlæg, seks med vindmøller og fire hybride anlæg med både solceller og vindmøller. To af de rene solcelleprojekter ligger i tilknytning til eksisterende vindmølleområder.

»Vi er meget glade for den store interesse. Nu gennemgår vi alle henvendelserne. Der vil formentlig være projekter, som ikke kan realiseres – eksempelvis på grund af fredet natur – og som derfor må sorteres fra. Efter den første grovsortering prioriterer vi resten af projekterne,« siger borgmester Frands Fischer.

Økonomi- og Erhvervsudvalget får projekterne til prioritering på et udvalgsmøde, forventeligt i november 2024.

Dialogområder er ikke ”grønne stempler”

Byrådet har besluttet at sende forslag til kommuneplantillæg 21-14 og en tilhørende miljørapport i høring. Forslaget, som samlet kaldes et tematillæg, omhandler større solcelleanlæg og vindmøller og indeholder retningslinjer for, hvordan solcelleanlæg kan etableres under hensyntagen til naboer, natur og landskabsværdier.

Skanderborg Kommune har i forvejen udpeget såkaldte dialogområder dvs. områder, hvor VE-anlæg kan placeres. En udpegning betyder ikke, at der med sikkerhed etableres solceller eller vindmøller i et givent område. Det betyder, at der lægges op til dialog mellem kommunen, borgerne og de udviklere, der gerne vil opføre VE-anlæg i området.

»Jeg vil gerne understrege, at ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 2. oktober 2024

 

Del på
Skanderborg Kommune

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block