Første spadestik til ny kunstgræsbane i Harlev

Image
Det ceremonielle første spadestik er taget i et samarbejde mellem Harlev IK fodbold, entreprenøren Winther Sport og bygherren Harlev Idræts- & Kulturcenter og dennes rådgiver Tri-Consult. Fra venstre ses Carsten Høj (HIK), Lars Bak Pedersen (HIK), Jacob Damgaard (HI&K), Jan Juul (Winther Sport) og Martin Trærup (HIK).

Flere års arbejde og stærk lokal opbakning bringer nu projektet fra tegnebræt til virkelighed.

Mandag morgen blev det første spadestik til den nye kunstgræsbane i Harlev taget. Dermed nåede et projekt, som gennem flere år er blevet udviklet i tæt samarbejde mellem Harlev IK Fodbold og Harlev Idræts- & Kulturcenter, en afgørende milepæl.

Den nye bane etableres på den nuværende grusbane mellem skolestien og tennisbanerne.

Området har i mange år været et overset hjørne af byen med begrænset aktivitet. Ambitionen er at forvandle området til et levende samlingspunkt for både foreningsliv og lokalsamfund.

Projektet handler således om mere end en fodboldbane. Gennem hele processen har der været fokus på at skabe et attraktivt område, som kan danne ramme om aktivitet, fællesskab og bevægelse året rundt.

»Vi er glade for, at vi nu kan tage det næste store skridt. Der ligger mange års arbejde bag projektet med design, myndighedsforhold, finansiering og udvikling af området. Derfor er det en stor dag for både foreningen, kulturcentret og hele byen,« siger repræsentanter fra Harlev IK Fodbold og Harlev Idræts- & Kulturcenter.

En bæredygtig løsning

Den nye kunstgræsbane etableres, som en moderne og fremtidssikret kunstgræsbane uden brug af gummigranulat som infill-materiale. Dermed får Harlev en bæredygtig løsning, som samtidig giver gode spillemæssige forhold.

Projektet er blevet muligt gennem en imponerende lokal opbakning fra sponsorer, fonde, frivillige og klubbens medlemmer. På sponsorvæggen ved Næshøjhallen kan man følge projektets økonomiske udvikling. Den store pil på væggen viser, hvor langt indsamlingen er nået mod det samlede mål, mens navnene på væggen vidner om de mange virksomheder, fonde og bidragydere, der har gjort projektet muligt. Uden disse bidrag ville banen ikke blive til virkelighed, og Harlev IK Fodbold og Harlev Idræts- og Kulturcenter retter en stor tak til alle, der har bidraget til projektet.

Status på donationer

For nylig modtog projektet ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 1. juli 2026

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block