Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Festligt ser det ud når Søndergade er klædt i rødt og hvidt.

Fondsdonation og håndboldspillere sikrer flagallé en ny æra

Frivillig indsats står bag Galtens flotte flagallé.

Flot ser det ud når der til festlige lejligheder, som eksempelvis ved konfirmations- og byfesttid, hejses en flagallé ned gennem Søndergade og Nørregade i Galten.

Læsere som er enige i den betragtning kan sende en venlig tanke til dels Galten Sparekasses Fond, der med en donation på 17.000 kroner har finansieret en renovering og maling af flagstængerne.

Takken skal samtidig adresseres til de morgenfriske frivillige fra Galten FS' håndboldafdeling, der sikrer sig et tilskud til klubkassen for at forestå opstilling og nedtagning af flagalleen.

De har også bidraget med frivillig arbejdskraft i forbindelse med en opfriskning af udstyret.

Galtens flagallé har mange år på bagen. I sin tid var det Galten FS der stod bag, men da klubben meddelte, at ressourcerne ikke længere rakte til at forestå arbejdet, trådte Galten Markedsføringsforening - nu Galten Skovby City - så Galten også fremover kan byde gæster og borgere på en velkomst i rød og hvidt. Tak for det.

Læs Galten Folkeblad 10. april 2018