Forfatter fra Høver udgiver sin krimi nummer otte

Image
Erik Frandsen havde ellers bebudet, at hans seneste krimi 'Oprydderen' skulle være den sidste, men 19. maj udkommer hans ottende udgivelse 'Drengen på bænken'.

Den flittige lokale forfatter Erik Frandsen har øjensynligt svært ved at sætte det sidste punktum. Den 19. maj udkommer hans ottende krimi.

»Man har et standpunkt, til man tager et nyt«. Sådan sagde tidligere statsminister Jens Otto Krag helt tilbage til 1967.

Men det holder også i dag. Erik Frandsen, forfatter bosiddende i Høver, havde i hvert fald indikeret et stop for skriveriet af krimier efter hans seneste krimi "Oprydderen", men nu er den gal igen. Erik Frandsens nye krimi "Drengen på bænken" er på trapperne, og vil som altid berige læserne med op til flere mord og ikke mindst god jysk lun humor og forfatterens kommentarer til dette og hint.

Ja, faktisk er der ikke mange områder i dagens Danmark og ude i den store verden, der ikke lige for en lille bemærkning med på vejen.

Mobning og omsorgssvigt

Det overordnede tema i krimien er mobning – både i skolen men også i form af omsorgssvigt derhjemme.

Vi følger den unge Kasper Jensen fra start til slut. Regnskabet skal gøres op, og det bliver en længere rejse.

Inde på politigården følger vi atter krimiteamet med politikommissær Jakob Bojsen i spidsen. Teamet har fået et par nye aspiranter til en mulig stilling som kriminalassistent. De bliver hurtigt kastet i ilden.

Erik Frandsens krimier har ofte fået betegnelsen hyggekrimier, hvilken vel også må siges med "Drengen på bænken". Det vil glæde forfatteren, hvis rigtig mange fra lokalområdet vil vise interesse for hans nye krimi.

Erik Frandsen har boet i Galten og senere i Høver siden 1979.

Den skarpsindige læser vil bemærke, at Erik Frandsen i denne omgang ikke ytrer sig om, at 'Drengen på bænken' bliver den sidste udgivelse fra forfatteren, så måske ...

Drengen på bænkenudkommer på Forlaget Mellemgaard den 19. maj. Bogen er på 252 sider og har en bogladepris på kr. 249,95

Læs Galten Folkeblad 29. april 2026

 

 

Del på
Smedeskovvej

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block