Fra analog til digital - Galten Fotoklub i 30 år

Image
Fra analog til digital - Galten Fotoklub i 30 år
Vinderen af den interne fotokonkurrence ved årsafslutningen i Galten Fotoklub.
Onsdag d. 28. januar er det 30 år siden Galten Fotoklub holdt stiftende general-forsamling.
Klubbens etablering skete i forlængelse af et aftenskolekursus i "Fotolære" på Skovbyskolen som portrætfotograf Lis Stougaard havde været underviser ved.
Indtil omkring 2005 var en stor del af klubbens aktiviteter centreret om arbejdet i klubbens mørkekkammer med fremkaldelse, fiksering og skylning af film og billeder.
I dag tages billederne med digitale kameraer, såvel almindelige lommekameraer som avancerede spejlreflekskameraer.
Arbejdet med billedbehandlingsarbejdet er skiftet fra klubbens mørkekammer til medlemmernes egne EDB-maskiner. 
Der benyttes såvel gratis billedbehandlingsprogrammer som Picasa, Gimp og Inkscape m.fl. som købeprogrammer fra f.eks. Adobe.
Der er klubaften hver torsdag med programsatte punkter hver 14. dag. Det kan f.eks. være emner som billedbehandling, portrætfotografering, kamerrateknik, panoramabilleder, makrofotografering, fotobogsfremstilling, diashow m.v. 
Selv om fotografiet er det væsentligste ses der ikke bort fra det sociale aspekt ved at mødes, så der bliver også snakket om alt muligt andet, især på de ikke-programsatte møder.
Der bliver afholdt en intern fotokonkurrence om foråret, en om efteråret, begge med et forud fastlagt emne, samt en konkurrence med frit emne til årsafslutningen i januar måned. Sidstnævnte bliver bedømt af medlemmernes fruer.
Aktuelt sæller medlemsskaren udelukkende mænd. Der har også været kvinder på medlemslisten og kvinder er naturligvis velkomne i interessefællesskabet.
Årsafslutningen har netop våret afholdt den 22. januar, hvor konkurrencens tre bedste billeder blev kåret.
Flere medlemmer de senere år
Klubben startede med 12 medlemmer. Antallet er i de 30 år gået lidt op og ned, men især i de senere år er det gået op så der nu er 19 medlemmer. 
Er du fotointeresseret og har lyst til at være med eller bare se hvad der foregår er du velkommen til at møde op en torsdag fra klokken 19. 
Der er klublokale på Skovbyskolen ved kantine-/cafeterialokalet lige overfor indgangen til hallen. Eller man kan kontakte formanden Poul Chr. Andersen på mail: poul.chr.andersen@privat.dk
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block