Fra legeplads til Skjørring Bypark

Image
Fra legeplads til Skjørring Bypark
Anden fase af Projekt Skjørring Bypark, petanquebanen er blevet anlagt ved fælles hjælp af lokale kræfter. På lørdag indvies banen.
Lørdag den 30. maj fejres indvielsen af Skjørrings nye bypark. »Danmarks mest demokratiske projekt,« hævder folkene bag.
Med hjælp fra tæt på 50 af byens beboere, har Skjørring Bylaug udviklet en plan for hvordan man gerne vil have byens fællesområde til at se ud.
»Tidligere hed det legepladsen. Nu har vi valgt at det skal hedde Skjørring bypark,« siger formanden Einar Westberg. 
»Der er blevet udarbejdet en plan med fem projekter, som langsomt vil tage form i vores lille by. Vi har fået god hjælp, både fra byens egne borgere, men også folk udefra. Således blev de første forslag tegnet og udviklet af arkitekt Lars Peter Petersen fra Silkeborg, som ”bare er ven”. Men derfra har projektet ændret sig i alle retninger og endnu ingen ved, hvordan de sidste tre faser vil forløbe,« siger Einar Westberg.
Udtjente legeredskaber satte skub i ideerne
»Det hele startede med at vores gamle legeredskaber var blevet for dårlige og måtte rives ned,« siger bestyrelsesmedlem Thomas Arthur Nielsen. 
»Da det var en realitet, måtte vi have en plan for fremtiden. Den lavede vi over en række møder, med udgangspunkt i arkitektens tegninger. Hold da op, hvor det har været sjovt. Alle har været i stand til at give slip på lige deres idé, ladet sig inspirere af det de andre sagde, og på den måde er hver lille detalje blevet til en form for afstemning mellem de tilstedeværende. Hvis du var der, fik du indflydelse,« siger Maj Bjerno og griner. 
Fra Skjørring Bylaugs side viger man ikke tilbage for at benævne projektet som »Danmarks mest demokratiske projekt«.
»Meget kunne være lavet meget nemmere, men når der er stor rotation i dem der arbejder, vil beslutningerne om de enkelte ting få nye resultater. Det er demokrati på højt niveau,« siger Erik Dath, og tilføjer, at det er det mest lige og ensrettede, der er bygget i verden, men alle har fået deres lille indflydelse, blot ved at møde op og gøre noget.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. maj 2015 via e-paper-linket
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block