Det hævdes at udvalgte vine bliver bedre med årene. Det samme gælder tilsyneladende Galten Revyen.
ANMELDELSE
Hukommelsen kan være drilsk, og de mest friske indtryk kan have en tilbøjelighed til at vinde i sammenligningen. Men på mange stræk erindrer jeg ikke en forgænger, der i sin helhed udstrålede samme vitalitet og umiddelbar spilleglæde end 2024'eren.
Ikke mindst stod årets Galten Revy knivskarpt i udførelsen. Aktørerne var særdeles velspillende og troværdige i enhver figur uanset om det handlede lårklaskende parodier, vrede, sarkasme eller andre af revyens virkemidler.
Man forledes til at tænke, at det for et flertal af skuespillerne handler om den ro og det overskud, der følger af adskillige års rutine, men fornemmelsen er også, at der virkelig har været øvet igennem, givet kritik og lyttet til instruktion i bestræbelserne på at opnå et optimalt resultat.
Det lykkedes i en sådan grad at man, frem for at pege på det, der trods alt ikke helt var oppe at ringe, fristes til i stedet atfryde sig over de mange steder, hvor der var kælet for detaljen med en særlig mimik eller veltimede bemærkninger med medvirkende imellem.
Fluernes trængsler
Revyens titel: Galten Revyen Prepper var en gennemgående rød tråd i adskillige numre.
Tematisk kom man sædvanen tro vidt omkring med kærlige svirp til alt fra langsommelig lokal fjernvarmeudrulning med følgevirkninger i trafikken, digitalisering, døende farvande, krænkelsesparathed, bagedyst, det kontantløse samfund og meget andet.
Højdepunkter var der mange af. Det første store clou var ...