Elever fra Gyvelhøj-skolen har haft frivillighed på skoleskemaet. Syv piger fra 8.b og 8.c har i løbet af skoleåret været frivillige hos plejecenter Tjørnehaven. Det har været givende for både de ældre og for eleverne.
Syv skoleelever fra Gyvelhøjskolen er begejstrede. Det samme er Anne Saaby, oplevelsesmedarbejder ved Tjørnehaven i Galten.
Folkebladet møder dem i Tjørnehavens café for at høre fortællingen et skoleårs virke som frivillige – halvanden time hver uge – som en del af elevernes skoleskema.
»Vi har et fag, der kaldes lokal valgfag. Et af emnerne var frivillighed. Og så tænkte vi, at så kunne man være frivillig her,« indleder en af eleverne.
Pigerne har tidligere gæstet Tjørnehaven i forbindelse med et luciaoptog, og syntes det kunne kunne være sjovt, at vende tilbage til Tjørnehaven for at være sammen med nogle ældre mennesker og medvirke til at gøre dem glade.
»Det har været virkelig hyggeligt. Vi har lagt puslespil, gået ture, bagt småkager og meget andet,« fortæller eleverne.
Og hvordan har de ældre reageret på det?
»Jeg tror at de synes, det har været hyggeligt,« lyder det beskedent, mens oplevelsesmedarbejder Anne Saaby ikke lægger låg på sin begejstring.
»Det har været så fedt, fordi der har også været en genkendelse i pigerne for vores beboere. Nogen bliver jo så glade, når de ser jer. Det ved I også,« siger Anne Saaby idet hun lader blikket glide bordet rundt.
»Og pigerne de har været så gode til at gå ind og have kontakten enten en-til-en eller to sammen med en af de ældre. For mig er det tydeligt at mærke, at den relation der er kommet mellem pigerne og nogle af vores beboere. Pigerne kommer bare med en anden energi, og de sætter noget i gang hos vores ældre beboere,« konstaterer Anne Saaby.
»Man bliver hurtigt glade for dem«
Umiddelbart kunne man godt forestille sig, at der lige var en barriere at nedbryde i mødet mellem skoleeleverne og de ældre, men det var hurtigt overstået.
»Man har godt lige kunne tænke: Hvad kan der ske, men når man så har været her én gang, så har man bare tænkt, at de er så søde. Man bliver meget hurtigt glade for dem, og synes, at det er godt,« siger en af eleverne mens oplevelsesmedarbejderen i samme åndedrag roserne pigerne for at have udvist stor modenhed – også i forhold til mødet med beboere ramt af demens-sygdom.
»I er virkelig ...
