300 publikummer havde i lørdags en skøn eftermiddag i Galten-hallen ved årets nytårskoncert.
Den 14. udgave af Prinsens Musikkorps' nytårskoncert adskilte sig en del fra forgængerne.
Sædvanen tro spillede musikerne fremragende. Men hvor var dirigenten?
Nej, han var ikke fraværende. I stedet for det sædvanlige set up med en meget synlig dirigent som en del af showet, blev denne rolle i år varetaget af en af musikerne, Gert Skovlod Hattesen, som også virker som dirigent for musikerne i det daglige.
Opgaven med at binde koncertens afvikling rettet mod publikum hvilede derfor alene på solisten Caspar Phillipson, der hurtigt fik skabt en god kontakt med publikum.
Også musikalsk og afviklingsmæssigt var formen en lidt anden end tidligere. Frem for enkeltstående numre var en række af numrene bundet sammen.
Der blev indledt med en omfattende kavalkade af temaer fra James Bond-filmene, både de af ældre dato som Goldfinger, men også fra de nyere 007-film. Caspar Phillipson mente, at det var meget passende med filmmusik når nu Bio Huset stod som arrangører for koncerten.
Smuk instrumentalmusik
Efter et instrumentalnummer, Oscar Petersons fantastiske Hymn to Freedom og John Williams åbningstema til storfilmen om John F. Kennedy, blev der skiftet spor til en hyldest til musikken, der i 80'erne satte Århus på landkortet.
I hurtig rækkefølge sang ...