Gode råd fra én borgmester til en anden

Image
Skanderborg-borgmester Frands Fischer sammen med Klejnerup-borgmester Morgan fra 9. klasse og viceborgmester Johanne fra 5. klasse på Den fri Hestehaveskole. Foto: Nour og Liva, 9. klasse, journalister i minisamfundet Klejnerup

Skanderborgs borgmester Frands Fischer overrakte mandag morgen en borgmesterkæde til en anden borgmester nemlig Morgan fra 9. klasse på Den fri Hestehaveskole.

På Den fri Hestehaveskole er det startskuddet til to uger med minisamfundet "Klejnerup". To uger hvor leg og læring går hånd i hånd, to uger på tværs af fag og klasser og to uger, hvor fællesskabet og legen er det bærende element på den lokale friskole.

Alle elever fra 0. til 9. klasse har søgt opslåede stillinger i Klejnerup. Byen indeholder restauranter, caféer, wellness- og skønhedssalon, bank og skattekontor, TV- og radiostation samt musik-, drama- og produktionsskole for de yngste elever.

I Klejnerup betaler man sin skat (med glæde) hver dag. Man passer sit arbejde og har et par timers fritid, hvor man kan nyde alle byens muligheder, invitere hende den søde fra parallelklassen på date eller hænge ud med vennerne i legeland.

Bytorvet er centralt placeret i hallen på Den fri Hestehaveskole og her kommer til at ose af julestemning og god mad i den kommende tid. Det hele kulminerer til Klejnerup by Night torsdag d. 11. december, hvor forældre og søskende kommer på besøg i byen og veksler kroner til møntfoden Klejner.

Behold din humor

Morgensamlingen mandag morgen på Den fri Hestehaveskole bød på kor -og marimbakoncert, julekalender med 9. klasse og ikke mindst fint besøg af Skanderborgs borgmester, der havde sagt ja til at kigge forbi og hjælpe med at overrække borgmesterkæden til Klejnerups nyvalgte borgmester Morgan fra 9. klasse.

Det var et højtideligt øjeblik, og borgmester Frands havde gode råd fra ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 3. december 2025

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block